Connect with us

Uddannelsesnetværket.dk

Test dig selv for corona derhjemme

Tips og gode råd

Test dig selv for corona derhjemme

Test dig selv for corona derhjemme

Dette indhold er sponsoreret

Du har helt sikkert prøvet at stå i regnvejr i en alenlang kø for at få taget en kviktest med det formål at passe på dine omgivelser. Hjemmetests til at teste for corona vinder heldigvis mere og mere frem. At teste sig selv hyppigt derhjemme kan være et middel til at bryde smittekæder.

Det kan derfor være en god idé at tage en hjemmetest, inden du drager afsted mod din uddannelse eller mødes med vennerne til fredagsbar. Det er nemt, og du får svaret efter ganske kort tid. Er du interesseret, så kan du her læse mere om, hvordan du tester dig selv for corona derhjemme.

Sådan gør du

En hjemmetest minder om en kviktest på den måde, at podningen foregår i næsen. Den udføres dog af dig selv frem for en uddannet poder eller sundhedspersonale. Det gør testen langt lettere og mere fleksibel at anvende, fordi den for eksempel uden problemer kan foretages tidligt om morgenen, inden du skal til undervisning.

Der medfølger en brugsanvisning, som du bør læse grundigt og følge nøje. Kort beskrevet foregår podningen ved, at du selv fører en podepind op i din næse og opsamler sekret fra din næse. Herefter puttes vatpinden ned i en væske, som til sidst dryppes ned i en testkaskette.

Efter blot 15 – 30 minutter kan du aflæse resultatet. Du må ikke vente for længe med at tjekke svaret på testen, for så risikere du et misvisende svar. Med hyppig brug af hjemmetests kan du derfor være med til at stoppe smitten, inden den for eksempel løber løbsk på din uddannelse eller dit arbejde. 

Vær opmærksom på disse ting

En selvtest kan ikke erstatte en PCR-test, for den er langt mere følsom og dermed pålidelig. Det betyder, at sandsynligheden for en falsk negativ test er større ved en hjemmetest. Tester du positivt på en hjemmetest, så bør du stadig blive PCR-testet efterfølgende. Husk også at være opmærksom på god hygiejne, når du bruger hjemmetesten.

Dette er særligt gældende, hvis du poder andre med en hjemmetest, og i en sådan en situation, bør du også bære et mundbind. En hjemmetest kan ikke bruges som et coronapas, så har du brug for et gyldigt coronapas, er det stadig nødvendigt at besøge et testcenter. Det er derudover vigtigt at bruge en selvtest, som er CE-mærket og som har en dansk brugsanvisning. CE-mærket betyder, at testen er godkendt som medicinsk udstyr til privat brug.

Læs mere
Læs også..
Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Mere om Tips og gode råd

To Top