Connect with us

Uddannelsesnetværket.dk

Sidder du korrekt, når du studerer?

Tips og gode råd

Sidder du korrekt, når du studerer?

Sidder du korrekt, når du studerer?

Du ved det sikkert godt. Rank ryg og benene lige. Sådan ser den rigtige arbejdsstilling ud, når du sidder mange timer foran skrivebordet hver dag. Alligevel falder mange tilbage i deres yndlingsarbejdsstilling, fordi det er mere behageligt. Derfor kan det være svært at ændre arbejdsstilling, selvom en forkert arbejdsstilling kan overbelaste kroppen på længere sigt. Du kan i denne artikel få inspiration og råd til, hvordan du opretholder en korrekt arbejdsstilling.

Start med grundelementet

Det vigtigste element i at opnå en korrekt arbejdsstilling er en ordentlig kontorstol, der passer til dig og din studiedag. En dårlig kontorstol kan give smerter i skuldre og dermed forårsage hovedpine, hvilket ikke vil gavne din læsning.

Hvis du skal sidde mange timer foran din computer, kan det være en fordel for dig at kigge efter en ergonomisk kontorstol. Denne kan nemlig indstilles i ryggen og i sædet, og du kan dermed ændre din arbejdsstilling i løbet af dagen.

En mere enkel kontorstol med enten et lille eller ingen armlæn kan være en god ide, hvis du forventer at bruge mindre tid foran skrivebordet. Desuden er denne kontorstol en god løsning, hvis du skal spare lidt på pladsen. På denne sidekan du læse meget mere om, hvilken kontorstol der vil passe til dig.

Sid ergonomisk korrekt

Når du har fundet den rette kontorstol og fået den indrettet til dig, kan du starte med øvelsen i at sidde korrekt. Sæt dig på stolen, bøj benene i en 90-graders vinkel, og lad armene hænge ned langs kroppen. Det er her vigtigt, at dine skuldre ikke er hævede, da dette vil kunne påføre en overbelastning. Dernæst rykker du så langt ind mod skrivebordet, som det er muligt, hvorefter dine arme gerne understøttes af bordet.

Du vil opnå størst afslappethed og færrest spændinger i skuldre, nakke og ryg, hvis du kan få dine overarme til at blive så lodrette som muligt, mens underarmene hviler på bordet.

Bordhøjde

Som udgangspunkt er det svært at finde den rette bordhøjde, hvis du starter ud med et bord, der er for højt. Bordet skal dog være højere, jo længere ind på bordet tastaturet står. Ligeledes skal bordet være lavere, hvis albuerne ligger udenfor bordkanten.

Hvis du har brug for en anden arbejdsstilling, kan det i mange tilfælde hjælpe at lave lidt udstrækningsøvelser. Herved får du også holdt en lille pause, så du er klar til at læse effektivt igen.

Tips til en lang dag foran skærmen

At sidde og kigge ind i en computerskærm mange timer i løbet af en dag kan være både anstrengende og trættende for dine øjne – og dermed din koncentrationsevne. Det nemmeste, du kan gøre, er at blinke lidt oftere end normalt. Herved undgår du, at dine øjne tørrer ud.

Desuden har lysindfaldet også betydning for dit syn på skærmen. Det er en god ide at placere skærmen lidt væk fra vinduet, men stadig så dit syn er parallelt med vinduet. Herudover er det bedst at arbejde med en mørk tekst på en lys baggrund, så du uden anstrengelser kan se, hvad du arbejder med.

Læs mere
Læs også..
Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Mere om Tips og gode råd

To Top