Sådan styrker du din indlæring med motion
Følgende artikler er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til i artiklen.
Det er nu endelig én gang for alle blevet fastslået, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, og det gælder uanset alder og køn. Det betyder kort sagt, at jo mere motion du dyrker, jo nemmere har du ved at lære, og jo bedre sidder den tilegnede viden fast.
Gymnastik, også kaldet idræt, har i flere årtier været på skoleskemaet i hele landet, og det er altså ikke uden grund. Ligeledes er flere arbejdspladser også begyndt at prioritere fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen, da det har vist sig at være særdeles gavnligt for både effektiviteten og trivslen blandt medarbejderne.
Motion er ikke ensbetydende med, at du skal ligge på jorden og hive efter vejret. Motion handler derimod om, at vi får pulsen op ved at bevæge os. Dog udelukker det ene ikke det andet. I denne artikel har vi samlet en række forskellige typer motion, som både på lang og kort sigt kan være med til at styrke din indlæring.
Motion alle kan være med på
Motion handler, som tidligere skrevet, ikke nødvendigvis om at presse sin krop til det yderste, men derimod om at få bevæget sig dagligt. Hvis du gerne vil styrke din indlæring gennem daglig motion, kan du kaste dig ud i en kombination af cykling, løb og gåture.
På den måde opnår du ikke blot variation, men du får også bevæget og styrket forskellige dele af din krop. Du kan f.eks. cykle eller gå til og fra arbejde eller studie og kombinere det med løb 2-3 gange ugentligt. Med gå- og/eller cykelture til og fra arbejde eller studie er du garanteret, at du får rørt din krop hver eneste dag, samtidigt med at pulsen også stiger en smule.
Løbeturene skal derimod ses som din mulighed for 2-3 gange om ugen virkelig at få pulsen op på maksimum, imens du også bruger hele kroppen. Der er ingen tvivl om, at hvis du kombinerer disse og holder det ved lige, så vil du kunne mærke forskel på dit koncentrations- og indlæringsniveau på arbejdet eller studiet.
Motion på arbejdspladsen eller studiet
Hvis du ønsker lidt socialt samvær, kan du støtte op eller starte en motionsforening på din arbejdsplads eller dit studie. Der er allerede mange, som tilbyder sådanne muligheder, da rigtigt mange sætter pris på kombinationen af socialt samvær og fysisk aktivitet.
På den måde kan du mødes med kollegaer eller studiekammerater 1-2 gange om ugen og dyrke en form for motion. Mulighederne er mange, og det er op til jer i fællesskab at finde en motionstype, alle kan være med på. Det rigtigt smarte ved dette er, at I kan koordinere det således, at det ligger direkte efter arbejde, hvilket ofte gør det nemmere for folk at deltage, da de ikke først skal hjem forbi.
Til sidst vil vi også gerne komme med et pro-tip til ”motion”, der styrker indlæringen i løbet af din arbejdsdag. Det er nemlig dokumenteret, at hvis du har et stillesiddende arbejde, så kan dét at stå op 10-15 minutter hver time både øge din forbrænding, koncentration og ikke mindst indlæringsevne. Derudover forbedrer det også din overordnede sundhed ved at mindske risikoen for livsstilssygdomme.
Er du interesseret i at få yderligere inspiration til motion, kan du læse mere på Runyourlife.dk, hvor der blogges om alt fra livsstil til motion og tidens tendenser. Her vil du blandt andet kunne finde tips til smarte gadgets, nye og anderledes motionsformer, tilbud på udstyr og meget mere.
