Økonomiskoverlevelse som studerende
Livet som studerende byder på mange forskellige ting. En af de velkendte viser er, at økonomien ofte er lidt stram, når man skal studere. Når du er studerende, bliver dit liv ofte finansieret af statskassen, der belønner dit hårde arbejde med SU. Det kan være svært at få SU’en til at række hele måneden, uden man skal leve af pasta og havregryn den sidste uge af måneden. Vi giver her gode råd til, hvordan du klarer dig igennem hele måneden som studerende.
Få et tilskud til SU’en
Det bedste råd er at anskaffe sig et studiearbejde. Et studiearbejde er typisk 10-12 timer om ugen, hvilket for de fleste studerende er nogenlunde til at få tid til mellem studierne. 10-12 timer lyder måske ikke af meget, men det kan gøre en kæmpe forskel for din økonomi. Tilskuddet til SU’en giver dig mulighed for lidt større frihed, uden du skal vende hver en femøre i sparegrisen for at kunne få råd til mad sidst på måneden.
Et studiejob kan være mange ting. Det kan både være et job i det lokale supermarked eller et studiearbejde, der er mere relevant for din uddannelse. Kan det lade sig gøre, vil det selvfølgelig være at foretrække, at du har et studierelevant arbejde. Det er dog på ingen måde noget krav. Husk på, at det ekstra, du kan tjene, gør livet lidt lettere for dig, selvom du er i gang med studierne. Du skal derfor ikke være så kræsen, når du vil finde et studiearbejde.
Spar hvor du kan
En af de største poster i det fleste regnskab er boligposten. Det er dyrt at bo til leje, og har man kun en SU at leve for, kan store dele af den pludselig gå udelukkende til at have et sted at bo. Det er derfor en god idé at finde et billigt sted at bo. En rigtig god måde at finde et billigt sted at bo er ved at leje et værelse i stedet for at skulle have en hel lejlighed. Der er mange penge at hente, hvis du kan nøjes med et mindre værelse, der ikke nødvendigvis ligger midt i centrum af din studieby.
Selvom du ikke måtte bo inden for gåafstand til din uddannelse, skal du ikke ty til at vælge offentlig transport for at komme derhen. Det kan blive en dyr post i længden. Tag i stedet cyklen. Du kan komme ufattelig langt rundt på en cykel, uden det behøver at koste dig en krone.
Der er selvfølgelig også tingene i hverdagen, der kræver lidt monetos på dankortet. Der skal selvfølgelig mad på bordet. Vælg de billige butikker og brug evt. lidt tid på at finde gode tilbud i tilbudsaviserne. Det kan spare dig for en del penge. Et godt tip er at spise efter sæsonen, da det oftest er billigst.
Tænk over din økonomi, inden du svinger dankortet. Det kan være, du senere på måneden fortryder et impulskøb, der egentlig ikke var nødvendigt. Find inspiration til, hvordan du håndterer din økonomi her. Der findes mange forskellige tricks til, hvordan du bliver bedre til at styre din økonomi for at være sikker på, at pengene strækker sig til hele måneden.
Det er ingen skam at købe brugt
Andre måder at spare penge på er ved at købe ting brugt. Nogle rynker måske lidt næsen ved tanken om at skulle købe noget brugt, men det er der ingen skam i, og rigtig mange gør det. Som studerende er brugte studiebøger noget af det mest populære, man køber brugt. Studiebøger kan være en ufattelig dyr post i budgettet. Især når der skal nye til hvert semester. Der er derfor rigtig mange penge at spare, hvis man køber dem brugt.
Er du lige flyttet til din nye studieby, er der også mange penge at spare ved at købe brugte møbler. Du kan enten gå på nettet eller i genbrugsforretninger, hvor du nemt kan få indrettet dit nye hjem uden at blive fuldstændig ruineret.
