Connect with us

Uddannelsesnetværket.dk

Her kan du spare penge som studerende

Studieliv

Her kan du spare penge som studerende

Her kan du spare penge som studerende

Studielivet kan være en dyr fornøjelse, hvor mange kun har SU’en til at finansiere bolig, mad og meget andet. Derfor kan det være godt at spare, hvor det er muligt, og i denne artikel hjælper vi dig godt på vej. Der er i dag rig mulighed for at spare på forskellige områder, så du kan få mere ud af dine penge i dine år som studerende.

Mange kender allerede til studierabat på eksempelvis offentlig transport. Men faktisk er der mange andre steder, hvor du kan spare penge eller være medlem helt gratis. Det hele giver vi dig lige her, så du kan komme i gang med at tjekke op på, om du kan spare penge i hverdagen.

Spar på dine forsikringer

Én ting, som du som studerende kan nyde godt af, er billigere forsikringer og gratis medlemsskaber. At finde de billigest forsikringer kan være din genvej til langt mere luft i det månedlige budget. Langt de fleste forsikringsselskaber har en række aftaler med eksempelvis fagforeninger og a-kasser landet over. Som studerende kan du blive gratis medlem af disse under din studietid og på den måde score de billigste forsikringer på markedet.

Når du melder dig ind i en a-kasse eller fagforening, vil du kunne se en række samarbejdspartnere, der giver dig mulighed for at få rabatter. Kig efter et forsikringsselskab og kontakt dem, når du er blevet medlem. Det kan spare dig for flere hundrede kroner hver måned. Selvom forsikringerne ikke er lovpligtige, er dette én af de steder, hvor du ikke bør spare denne udgift væk. Det kan nemlig koste dig dyrt i sidste ende.

Studierabat på butikker

Dette tip er ikke nyt, men ikke desto mindre kan det spare dig for mange penge i løbet af en måned. Efterhånden er det muligt at få studierabat i langt de fleste butikker, og det gælder både netbaserede butikker og fysiske butikker. Nogle steder er det tydeligt, at du kan få dine varer billigere, mens andre ikke skilter med det direkte.

Når du handler i en butik, kan det derfor være godt at spørge ind til, om de tilbyder studierabat. Det viser sig nemlig, at langt flere butikker tilbyder studierabat end dem, der rent faktisk skilter med det. Det gælder også for dit supermarked og yndlingsbutik inde i byen. Hvis du vil sikre dig en god studierabat, kan det være godt at købe dine varer online. Her finder du ofte de bedste tilbud samt den gode studierabat.

Få rabat når du er aktiv

Mange studerende vælger at holde sig i form ved at dyrke yoga eller gå i fitness. Det kan være en dyr fornøjelse til trods for, at der er skærpet konkurrence på markedet. Men her er der også gode muligheder for at få et billigere medlemskab som studerende. Derfor bør du altid tjekke dine forskellige muligheder ud, inden du vælger dit ønskede center. Her kan du spare op mod 30 % på dit medlemskab.

Prøv dig frem i udlandet

Det er ikke kun herhjemme, at du kan nyde godt af at være studerende. Flere steder i udlandet er der også mulighed for at opnå rabatter som dansk studerende. I storbyerne rundt omkring i Europa, er studierabat endnu mere udbredt end herhjemme. Det er ikke alle steder, hvor de vil godkende et dansk studiekort, men langt de fleste steder vil efterhånden acceptere det.

 Derfor kan du med fordel benytte dig af denne mulighed, når du er ude og rejse. Det kan give dig mere luft i feriebudgettet, så du kan komme hjem med penge på kontoen og uden at skulle spare mere end højest nødvendigt, når du er afsted.

Læs mere
Læs også..
Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Mere om Studieliv

To Top