Connect with us

Uddannelsesnetværket.dk

Her er dine IT-muligheder for uddannelse

internet-search-engine-1519471_960_720

Tips og gode råd

Her er dine IT-muligheder for uddannelse

Hvis du går og overvejer, hvad du gerne vil lave resten af dit liv, så kigger du sikkert på en række forskellige uddannelser, som har hver deres fordele. Hvis du er vild med teknologi og IT, så findes der en række gode muligheder for at komme den vej rundt. Denne artikel fortæller dig om nogle af de muligheder.

Når man er færdig med den gymnasiale uddannelse og står på spring til ”det voksne liv”, er valget omkring videregående uddannelse et af de sværeste overhovedet. Først og fremmest er det et valg, som kommer til at have betydning for resten af livet, og for det andet er man måske aldrig helt klar til at vælge, før man er sprunget ud i det. Der findes et hav af uddannelser, som giver forskellige ting, og tiderne skifter selvfølgelig også, så der udvikles nye, spændende muligheder. Dem vil vi kigge lidt nærmere på her.

IT-uddannelser er blevet populære, og de har oplevet et stort boom i de senere år. Det skyldes selvfølgelig den massive udvikling på teknologi-fronten, som dermed også kræver flere eksperter på områderne. Hvis du er vild med IT, så er det bestemt værd at overveje, om en af dem kunne være noget for dig.

Jobmuligheder

Først og fremmest er det selvfølgelig relevant at kigge på, hvordan jobmulighederne er, når man vælger sin uddannelse. Der er ingen tvivl om, at netop dette gør IT-branchen interessant for mange, for der kommer flere og flere jobs hele tiden inden for dette område. Det skyldes selvfølgelig, at virksomhederne gør mere og mere brug af smarte systemer og teknologi, og der skal derfor ansættes relativt flere folk til at løfte disse opgaver.

Det gælder blandt andet, når man taler om intelligente systemer, som arbejder med virksomhedernes data. Det er det såkaldte Business Intelligence, som kan tage en masse komplicerede data ind og gøre dem forståelige. Disse smarte systemer har kostet jobbet hos en række analytikere, som arbejdede manuelt med data. Disse er der nu færre af, og i stedet ansætter virksomhederne folk, som er eksperter i at bruge de smarte data-systemer.

Der vil altså være gode jobmuligheder, hvis du har uddannet dig inden for Business Intelligence, og du derfor kan hjælpe virksomheden til at udnytte de indsamlede data. Det handler ikke om, at systemerne gør hele arbejdet selv, men de effektiviserer processen gevaldigt.

BI systemer er ikke noget, som findes i alle virksomheder, men intet tyder på, at udviklingen stopper foreløbigt. Der vil derfor være masser af fremtid i at specialisere sig her. Der findes mange forskellige BI-systemer, eksempelvis Microsoft Power BI.

Mange varianter

Der findes rigtig mange varianter inden for IT-branchen, når vi snakker uddannelse i Danmark. Det er først og fremmest muligt at vælge nogle brede uddannelser, som gør dig til generel ekspert inden for IT. Med disse uddannelser vil du være i stand til at sidde som eksempelvis IT-ansvarlig i en virksomhed eller som rådgiver i forskellige organisationer. Du vil derimod ikke have en særlig ekspertise og dybde inden for bestemte områder.

Du kan også vælge at specialisere dig inden for en IT-uddannelse. Det kunne fx være som programmør, hvor man lærer at udvikle og installere IT-programmer. Et spændende område, hvor du virkelig bliver specialiseret inden for et smalt område.

Uundværlig

Det vigtigste omkring IT-uddannelser er, at mulighederne fremover vil være store. Det handler som udgangspunkt altid om at gøre sig uundværlig for en arbejdsgiver, og det er der rigtig gode chancer for, hvis man vælger IT. Nu – og i fremtiden – vil alle virksomheder have brug for folk, som er eksperter inden for den nyeste teknologi, og på den måde kan man gøre sig selv unik for en virksomhed, så de ikke kan undvære en.

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Mere om Tips og gode råd

To Top