Connect with us

Uddannelsesnetværket.dk

Guide: Bliv klar til studiestart

Studying

Studieliv

Guide: Bliv klar til studiestart

Guide: Bliv klar til studiestart

Foråret er her lige om lidt, hvilket for mange betyder, at tankerne omkring det nye studie begynder at poppe op. Og selvom der er et godt stykke tid endnu til efterårets studiestart, er det en fantastisk idé at begynde at overveje, hvilke ting du skal forberede, inden studiet starter. Skal du for eksempel flytte til en ny by, væk fra forældrenes trygge rammer, kan du starte med at lave en plan over alle de ting, som du skal have med dig og få styr på i dit nye livskapitel. Læs med herunder og få et overblik over, hvilke ting du skal kigge på for at blive klar til studiestart.

Få styr på økonomien og læg et budget

Inden du forlader reden, er det vigtigt, at du har lavet et godt udtænkt budget, så du ikke kommer til at leve af kedelige havregryn og pasta med ketchup under hele studietiden. Livet på SU er ikke en dans på roser, så derfor skal du have styr på dine kommende udgifter og indtægter. Hermed har du fint styr på, hvor mange penge du har til rådighed til selvforkælelse, når regningerne er betalt.

Find den rette bolig og nødvendigt tilbehør

Efter du har lagt budgettet, er det på tide at finde en god, lille studiebolig. Ordet lille nævnes her med vilje, idet du ikke skal forberede dig på at flyve ind i din drømmelejlighed som studerende. Men lidt er også godt, og under søgningen af studiebolig skal du ligeledes sørge for at overveje, hvordan du vil bo. Vil du blot have et værelse? Har du lyst til kollegielivet? Eller er det ungdomsboligen, der trækker? Tjek hvor mange penge, du har til rådighed til leje og andre udgifter og fokuser på boligens beliggenhed i forhold til studiet.

Når du har fundet din egen skønne, lille bolig, skal du desuden tænke på, hvilket udstyr du har brug for. Udover de ultranødvendige ting såsom en seng og køkkenudstyret, skal du også sørge for, at din computer stadig har kræfter tilbage efter gymnasietiden. Brug endvidere et godt stykke på at undersøge, hvilken internetforbindelse der er bedst til dig, idet nettet med sikkerhed forbliver din gode ven under hele studietiden. Du kan blandt andet finde diverse routere og andet tilbehør til netværksforbindelsen på bedresignal.dk.

Udforsk din pensumliste

Efter du har fundet dig godt til rette i din nye studiebolig, skal du til at undersøge dit nye studies pensumliste. Nogle uddannelser kræver, at du går ud og investerer i bøger for mange penge, mens andre ikke har den store pensumliste i løbet af de forskellige semestre. Uanset hvad skal du overveje, om du vil betale for helt nye bøger eller bruge færre penge på brugte. De brugte bøger kan findes rundt omkring på forskellige hjemmesider, hvor blandt andet DBA og Facebook næsten altid er sikre hits.

Anvend studiekortet

Når du starter på din videregående uddannelse, er det med at få fat på studiekortet hurtigst muligt, eftersom dette kort vil give dig lækre rabatter diverse steder. En lang række af hjemmesider, biografer, caféer og museer har en studierabatordning, så du kan forkæle dig selv efter en krævende læsedag. Husk derfor altid på at tjekke efter disse rabatter, så der på denne måde kan skabes lidt ekstra luft i budgettet.

Læs mere
Læs også..
Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere om Studieliv

Mest læste

To Top