Connect with us

Uddannelsesnetværket.dk

3 uddannelser, som klæder dig på til at lede

Lederuddannelser

Uddannelse

3 uddannelser, som klæder dig på til at lede

3 uddannelser, som klæder dig på til at lede

Ønsker du et godt fagligt udgangspunkt, og vil du gerne kunne håndtere eksterne og interne (erhvervsmæssige) udfordringer selvsikkert og overbevisende? Ønsker du at kunne bevare det helt store og forkromede overblik, at have stor indflydelse samt en god, solid gennemslagskraft, så er det en god idé at supplere din tidligere uddannelse og erhvervserfaring med en lederuddannelse.

Dette er for dig en ideel mulighed for at styrke dine allerede eksisterende evner, tilegne dig nye kompetencer og gøre vejen til toppen lettere. I denne artikel har vi samlet tre uddannelser til dig, som ikke er bange for at stå forrest og vise vejen. Bestyrelsesuddannelsen, et diplom i ledelse og Master of Business Administration er tre uddannelser med forskellige krav og forskellig varighed, som klæder dig godt på til succes – hvad enten du ønsker at slå igennem på den nationale eller internationale scene. Det er tre uddannelser, der er skræddersyet til den fødte ledertype og som hjælper dig med at nå dine personlige, ambitiøse mål i din karriere.

Bestyrelsesuddannelsen

En bestyrelsesuddannelse er god til dig, der ønsker viden og erfaring i moderne arbejdsmetoder og styring af virksomheder. Med denne uddannelse tilegner du dig færdigheder, der er brugbare i din nuværende eller kommende bestyrelseskarriere på både et nationalt og internationalt plan. Med denne uddannelse lærer du at være menneskeorienteret, skabe det rigtige værdisæt og udforme den rigtige identitet som bestyrelsesleder.

Dette er også færdigheder, der er gode at have, hvis du besidder en anden position i bestyrelsesverdenen. Du vil med en uddannelse inden for bestyrelseslivet erhverve dig solide, brugbare kompetencer og nye, effektive arbejdsmetoder, som gør dig en stjerne i ethvert bestyrelseslokale. Denne type uddannelse forløber sig typisk over to dage, hvor du bliver skolet i effektivt og løsningsorienteret bestyrelsesarbejde.  Der findes forskellige bestyrelsesuddannelser alt efter hvilke faglige færdigheder og kompetencer, du ønsker at erhverve dig. Hvis du ønsker større indsigt i de forskellige bestyrelsesuddannelser, så læs mere her.

Master of Business Administration

Master of Business Administration, også kendt som MBA, er en uddannelse, der har til formål at klæde dig på til en lederstilling eller som lederaspirant i det private erhvervsliv. Denne uddannelse giver dig erhvervsøkonomiske redskaber til generel, international virksomhedsledelse, hvor nogle MBA-uddannelser dog er rettet mod specifikke brancheområder.

Hvis du overvejer at tage denne uddannelse, lærer du at agere og handle rigtigt ved ledelsesmæssige udfordringer. Du tilegner dig ligeledes kompetencer til at kunne håndtere virksomheders både interne og eksterne problematikker. MBA-uddannelsen tilbydes i henholdsvis København, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor undervisningen enten foregår på engelsk eller dansk. Adgangskravet er minimum en videregående uddannelse svarende til bachelorniveau.

Foruden dette skal du have 2-4 års erhvervserfaringen med relevans for uddannelsen oveni. Uddannelsen løber typisk over en 2-årig studietid, hvis du vælger at tage den som deltidsstudie. Nogle uddannelsesinstitutioner udbyder MBA som et 1-årigt studie, hvis du ønsker at studere fuldtid.

Få et indblik i livet som MBA’er på Aarhus BSS i nedenstående video:

Diplom i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse er en erhvervsrettet uddannelse, der giver dig nye, målrettede redskaber og nye perspektiver til din nuværende eller kommende lederstilling. Med denne uddannelse styrker du dine evner og faglige kompetencer i personligt lederskab, strategi og strukturledelse både i den offentlige og private sektor. Uddannelsen har to retninger; ”Ledelse af velfærdsteknologi” og ”Skoleledelse”, hvor ”sundhedsledelse” muligvis tilføjes som en tredje retning.

Kravene for denne uddannelse er minimum en videregående uddannelse og 2 års erhvervserfaring. Uddannelsen har en varighed på op til 3 år, hvis den udføres som en deltidsuddannelse, hvilket svarer til 1 års studie på fuldtid. Uddannelsen tilbydes i alle landets regioner både på universitet, højskoler og erhvervsakademier.

Læs mere
Læs også..
Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Mere om Uddannelse

To Top